Book rundvisning

Kom med på tur

Vinter, påske, sommer og efterår: Vi har jævnligt ture, hvor du kan købe billetter i løssalg – dem finder du link til på forsiden

Har du lyst til en af turene nedenfor, så ring eller skriv via kontaktformularen. Så arrangerer vi det for dig og din gruppe. 

Vi tager både imod foreninger, firmaer, klasser, lejrskoler, familieture og alle andre, der har lyst til at komme helt tæt på Sønderjylland.

Vi sætter turen sammen præcis efter jeres ønsker og behov – også hvis I vil “Off-piste” i forhold til den gænges turistfolder. 

Historien om fiskefileten og andre værker der fortolker Aabenraas DNA ca. 60 minutter
i 2022 fik over 10 yngre danske samtidskunstnere mulighed for at give deres bud på, hvordan DNA’en Aabenraas spændende historie kunne omsættes til samtidskusnt. Det er der kommet 8 vidt forskellige fortolkninger ud af, som griber fat et væld af tematikker og udtryksformer. Bestil turen til din gruppe (Vejledende kris 700 kr. op til 10 personer.) Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

Gader og pladser opkaldt efter Personer i Sønderjyllands historie ca. 60 minutter
De mange slipper og passager der går ud fra gågaden i Aabenraa, har fået navne efter markante skikkelser i byens og Sønderjyllandshistorie. Vi gør turen gennem gågaden til en vandring i den sønderjyske historie. Bestil turen til din gruppe (vejledende pris 700 kr. for op til 10 personer) Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

Skumringsture i Aabenraas passager og slipper, ca. 60 minutter

Otte af de smalle slipper langs den nordlige del af gågaden, er blevet udsmykket af yngre danske samtidskunstnere.
Værkerne fortolker byens DNA og historie på meget forskellig vis med f.eks. Akvarier, skyggespil, kæmpefisk, svampesporer og orgelpiber. Nør mørket falder på, bliver en række af dem oplyst og får et ganske andet udtryk.

Kom med på tur og få byen foldet ud gennem kunsten.

Rundvisning på Genforeningspladsen ca. 45 minutter
Dronning Margrethe var med til at indvie Genforeningsparken ved 100 året for at Sønderjylland blev (gen)forenet med Danmark i 1920. Parken ligger foran Folkehjem, hvor den Sønderjyske fører H.P. Hanssen fra balkonen kunne proklamere, at en afstemning om genforening var blevet gjort mulig. På pladsen stod over 3.000 spændte sønderjyder. Deres fodspor er ét af de mange elementer i parken der fortæller om grænsedragningen, som I hører om på turen

Bestil turen til din gruppe (Vejledende pris 550 kr. for op til 10 personer) Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

Prinsens Kanonbatteri Sønderjysk Søfarts særegenhed under Englandskrigene ca. 30 minutter
Sønderjylland var ikke del af kongeriget Danmark under Napoleons/Englandskrigene, og det stillede søfartsbyen Aabenraa i en særlig situation med pirateri, kanoner og diplomatiske dilemmaer. Bestil turen til din gruppe (Vejledende pris 600 kr. for op til 10 personer).
Turen kan kobles med en start fra udsigtstårnet på Pumpestationen ved Møllemærsk og fortælling om fjorden og søfart og en frisk gåtur på 2 km frem og tilbage.

Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

Kongehøjen i Hjelm Skov ca. 75 minutter
Da Dannebrog var dalet ned fra himlen ved Tallin i Estland i 1265, sejlede Kong Valdemar Sejr ifølge legenden ind i Aabenraa Fjord. Her lagde han til ved Kongehøjen. Vi går fra Danmarks ældste kolonihaver ind i den smukke Hjelm Skov og hører historien.

Bestil turen til din gruppe (vejledende pris: 800 kr. op til 10 personer) Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

I Franciska Clausens fodspor ca. 75 minutter
I 1899 så en af europæisk avantgardes vigtigste kunstnere dagens lys i Aabenraa. Under første verdenskrig drog hun som purung ud i Europa og blev antenne for den malmstrøm at kunstneriske bevægelser, som bølgede frem og tilbage. Jubilæumsåret 2024 var anledning til at sætte spot på den bredde og kvalitet, der kendetegner Clausens oeuvre. Vi går I hendes fodspor og ser kunsten og tidens strømninger afspejlet i byens arkitektur.

Bestil turen til din gruppe (vejledende pris: 800 kr. op til 10 personer) Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

Slotsgade-safari – på rundtur i det gamle Aabenraa, ca. 75 minutter
Vi skal helt ned i kernen af den gamle middelalderby, og høre hvordan huse, pladser og gadestrækninger fortæller byens historie: Om fjorden, værfter, søfart, munke, møller, velstand, krige, håndværk og de eksotiske elementer som de stolte kaptajner og deres eventyrlystne fruer tog med sig hjem fra langfart.

Vi får øje på bindingsværk, pakhuse, karnapper og toppede brosten, der hver har en bid af historien i sig.

Bestil turen til din gruppe (vejledende pris: 800 kr. op til 10 personer) Udfyld kontaktformularen med hvornår og hvor mange I ønsker at deltage, så vender vi retur.

(+45) 20 76 88 23
info@oplevsoenderjylland.dk